Farligt vejr rammer dele af Danmark frem mod tirsdag, hvor der falder meget sne. Derfor advarer to forsikringsselskaber nu mod kørselsforholdene.
Det skabte mange trafikaler problemer, da Danmark tidligere i januar var dækket af sne og havde glatteveje.
Og nu er endnu et snedække på vej over dele af landet. Denne gang Danmarks sydlige og østlige del.
Det får forsikringsselskaberne If og Alm. Brand til at opfordrer sine kunder til at være ekstra påpasselige, når de tager på arbejde næste uge. Det går de i en pressemeddelelse.
(Artiklen fortsætter under billedet).

Hos forsikringsselskabet If anbefaler man, at man kører hjemmefra i god tid. Desuden opfordrer selskabet til, at man lader bilen stå helt, hvis man ikke har vinterdæk på.
Alm. Brand opfordrer ligesåvel til at lade bilen stå, hvis man kan arbejde hjemmefra. Det siger Christian Johansen, direktør i motor i Alm Brand, som også understreger, at man ikke skal føle sig presset til at køre ud i de farlige forhold.
Men skulle man alligevel være tvunget til at køre ud på de glatte veje, så lyder det fra begge forsikringsselskaber, at det er vigtigt at huske ting som skovle, startkabler og tæpper.
If nævner desuden, at det er vigtigt også at fjerne sne fra andre steder end ruder.
“Sne fra taget kan ved opbremsning glide ned over forruden eller ramme bagvedkørende og skabe farlige situationer, siger Rasmus Ruby-Johansen, der er ansvarlig for motorskader i If.
Der opfordres desuden til at have en opladt mobiltelefon med sig samt varmt tøj og mad og drikke.
Ifølge Alm. Brand kan frostvejret nemlig godt skabe længere ventetid på vejhjælp.
DMI’s varsel lyder på, at der fra mandag morgen til tirsdag kan falde mellem to til ti centimeter sne. Lokalt helt op til 15 til centimeter.
