Fredag eftermiddag er en større udrykning hastet ud til en Bauhaus-forretning i forbindelse med et modtaget alarmopkald fra stedet
“Der er et stort opbud af beredskabskøretøjer. Politiet er fremme sammen med en ambulance – derudover kan jeg også se Beredskabsstyrelsen og mindst to brandbiler.”
Sådan siger Presse-fotos.dks udsendte fredag ved 16-tiden, efter medarbejdere i Baushaus har ringet 1-1-2, og flere redgninsmyndigheder er rykket ud til forretningen.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er Baushaus på Messebuen i Næstved, som danner ramme om den dramatiske udrykning.
Ifølge den indledende anmeldelse, som er modtaget klokken 15.08, skyldes udrykningen en brand i forretningen.
Fremme på stedet har Presse-fotos.dks udsendte været i kontakt med indsatslederen fra Midt- og Sydsjællands Brand & Redning.
“Indsatslederen fortæller mig, at ilden er startet i nogle knapbatterier, som er selvantændt,” siger vores udsendte og tilføjer:
“Medarbejderene har tilsyneladende selv fået branden slukket, inden beredskabet kom frem. Alt er roligt igen, og brandvæsenet er ved at ventilere for røg. De er samtidig ved at pakke sammen og kører snart her fra,” siger vores udsendte.
Branden nåede ikke at udvikle sig og få fat i et større område. Samtidig er der ikke meldinger om, at nogen personer er kommet til skade.



