Torsdag morgen må motorvejsbilister, der kommer fra Fyn i retning mod Jylland, væbne sig med tålmodighed.
‘Kø, forlænget rejsetid.’
Sådan fremgår det torsdag morgen af Vejdirektoratets trafikkort om situationen på og omkring Lillebæltsbroen.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Ifølge direktoratet er der lige nu mellem 10 og 30 minutters forlænget rejsetid på E20 fra Odense mod Fredericia mellem <58a> Middelfart Ø og <60a> Fredericia V.
Trafikkortet viser, at der er flere kilometers tæt trafik og kødannelse i retning fra Fyn mod Jylland.
Det skyldes blandt andet et uheld, der har fundet sted på E20 Østjyske Motorvej fra Middelfart mod Fredericia mellem <59> Fredericia S og <60a> Fredericia V.
Her er der venstre spor spærret.
Der er derfor kun to farbare spor på strækningen.
Hvor længe det vil være tilfældet fremgår ikke.
De nærmere omstændigheder for hændelsen kendes ikke.


