Tilskuere bedt om at forlade området – flere ambulancer til stede
Lørdag eftermiddag opstod der en alvorlig situation under Allingåbro Motorfestival.
Flere ambulancer og en lægebil blev kaldt ud til området, hvor en hændelse medførte, at alle tilskuere blev bedt om straks at forlade området, mens redningsberedskabet væltede ind på pladsen med flere redningskøretøjer.
Ifølge Presse-fotos.dks udsendte blev dele af festivalområdet hurtigt tømt for tilskuere og redningsmandskab rykkede ind med flere køretøjer.
En lægebil blev tilkaldt sammen med flere ambulancer, hvilket vidner om situationens alvor, hvor et område også blev afspærret med tæpper.
Det er endnu uklart, hvad der præcist førte til den store udrykning og arrangørerne har ikke meldt noget officielt ud om hverken tilskadekomne eller hændelsen.
Læs også: McDonald’s omdannet til gerningssted: Kørte igennem facaden



