Over 50.000 danskere har skrevet under på et forslag, der skal bane vejen for fertilitetsbehandling med hjælp fra frivillige rugemødre
Et borgerforslag, der skal give mulighed for offentlig hjælp til befrugtning ved såkaldt altruistisk surrogasi, har opnået den nødvendige folkelige opbakning og går nu videre til behandling i Folketinget. Forslaget blev offentliggjort den 2. juni 2025 og rundede 50.000 støtter den 15. juli. Det betyder, at det vil blive fremsat som beslutningsforslag i det kommende folketingsår, der begynder den 7. oktober.
Baggrunden for forslaget er ønsket om at give barnløse par og enlige adgang til fertilitetsbehandling, selv om graviditeten skal bæres af en anden kvinde – en rugemor – der gør det frivilligt og uden økonomisk vinding. Det vil i givet fald ændre praksis i det danske sundhedsvæsen, hvor fertilitetsbehandling i dag ikke tilbydes i tilfælde af rugemoderskab, uanset om det er kommercielt eller ej.
Forslaget bliver behandlet som et almindeligt beslutningsforslag. Det indebærer førstebehandling i Folketingssalen, udvalgsbehandling og eventuelt afstemning ved andenbehandling. Behandlingen kan i visse tilfælde også afsluttes med en politisk beretning i stedet for en afstemning.
Danmark halter efter på surrogasiområdet
Debatten om surrogasi har længe været præget af dilemmaer mellem barnløse menneskers ønske om at få børn og hensynet til kvinders rettigheder og sundhed. Danmark har en af Europas mest restriktive tilgange til surrogasi. Altruistisk surrogasi, hvor rugemoderen gør det frivilligt, er i dag ikke lovligt som en del af offentlig fertilitetsbehandling.
Flere europæiske lande har dog indført regler, der adskiller altruistisk og kommerciel surrogasi og tillader det første under regulerede former. I Storbritannien er det eksempelvis tilladt at indgå surrogatiaftaler uden betaling, og staten anerkender forældreskabet efter fødslen, dog under visse betingelser. I Holland og Portugal findes tilsvarende lovgivning, hvor rugemoderskab kan finde sted, hvis det ikke indebærer betaling, og der er givet forudgående godkendelse af myndighederne.
Det Etiske Råd har i en udtalelse fra januar 2023 drøftet de etiske implikationer ved både kommerciel og altruistisk surrogasi. Rådet konstaterer, at kommercielle surrogatiaftaler fortsat bør forblive ulovlige i Danmark, men at der kan være rum for at overveje altruistiske og ikke-kommercielle løsninger, så længe de sker frivilligt og med respekt for både barn og rugemor.
Folketinget åbner dørene hele sommeren: Kom tæt på demokratiet og historien