Folketinget indstiller historisk ombygning af Christiansborg

christiansborg
Arkivfoto.

Ombygningen stod til at blive den største siden 1928, men indstilles nu på grund af prisen.

Folketinget sætter projektet med at ombygge Christiansborg i bero, efter at projektet har været undervejs i flere år.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Folketinget.

– Der er nogle partier, der har valgt at sige, at de ikke vil være med i projektet, og det har jeg respekt for. Der var et flertal til at fortsætte, men det var ikke bredt nok, siger Folketingets formand, Søren Gade (V), til Ritzau.

Han har torsdag orienteret Folketingets partier om, at man vil henlægge projektet med at restaurere og ombygge de historiske og fredede bygninger, som tidligere husede Rigsarkivet.

Det er ifølge Ritzaus oplysninger blandt andet prisen, som en række partier har haft indsigelser imod.

Blandt partierne er Dansk Folkeparti, bekræfter gruppeformand Peter Kofod (DF). Projektet er for dyrt og omfattende, lyder det. Omkostningerne fik Liberal Alliance til at trække støtten før jul, meddeler folketingsmedlem Lars Christian Brask, der er en del af Folketingets Præsidium.

Søren Gade vil ikke røbe, hvilke partier der ellers er sprunget fra. Men ifølge Ritzaus oplysninger gælder det i hvert fald to andre partier.

Folketingets partier stod foran at skulle bevilge midler til at igangsætte de byggetekniske undersøgelser, som ville koste 200 millioner kroner.

Foreløbig er der brugt 70 millioner kroner, og sammenlagt stod byggeriet til at løbe op i milliardklassen. Desuden kunne prisen skride yderligere, var frygten blandt nogle partier.

Den endelige pris er fortsat uvis, fordi det omfattende projekt endnu er i sin indledende fase, og fordi området er fredet, da der er arkæologiske fund på øen Slotsholmen, som er knap 1000 år gamle.

– Jeg har ingen idé om, hvad det ville komme til at koste, men at det ville blive rasende dyrt, er der ingen tvivl om, siger Søren Gade.

Det er eksempelvis muligt for gæster at se dele af Københavns første borg, der menes at være grundlagt af biskop Absalon i 1167.

Den ligger under Christiansborg Slot.

Frygten var, at prisen ville skride yderligere grundet omstændighederne for byggeriet, som stod til at blive den største ombygning af Christiansborg siden 1928.

Besøgende skulle entrere slottet gennem en underjordisk indgang, og der skulle etableres et besøgscenter, et spisested og en underjordisk forbindelse mellem Christiansborg Slot og de fredede bygninger, der tidligere husede Rigsarkivet.

Samtidig ville rammerne for det parlamentariske arbejde blive fornyet og forbedret.

Rigsdagsgården på Christiansborg har været omdannet til byggeplads, men er nu normaliseret efter arkæologiske forundersøgelser, som skulle kortlægge risici og behovet for arkæologiske udgravninger.

Det er uvist, hvad der nu skal ske. Det vil være op til et nyt Folketing efter næste valg, som senest skal finde sted 31. oktober 2026.

Projektet har været undervejs i mange år og blev for et år siden præsenteret for offentligheden, men det er først nu, at opbakningen falmer.

Helt fra projektets start i 2017 er Folketingets ledelse gået frem i etaper, så det ved hver milepæl var muligt at stoppe projektet, før det for alvor kom i gang og blev mere forpligtende rent økonomisk.

Projektet kom i stand efter et ønske om at åbne Christiansborg mere for befolkningen, fordi pladsen er trang, og fordi Folketingets lokaler har brug for fornyelse. Men det sættes nu i bero.

/ritzau/

BreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreaking