Solceller i marker og enge har skabt debat og opstandelse som et forgrimmende led i omstillingen.
Nu afsætter Folketinget nye millioner til at hjælpe solceller op på lejligheders tage.
Fra 2025 til 2030 vil der være gennemsnitligt omkring 8,6 millioner kroner årligt i puljen, som kan søges fra næste år.
– Det er arealer, der står uudnyttet hen, og hvor det kan give mening at opsætte solceller til lokal elproduktion tættere på, hvor energiforbruget er, siger Linea Søgaard-Lidell, klimaordfører for Venstre.
Hun beretter om, at partiet har presset på siden SVM-regeringens indgåelse for, at der skulle afsættes midler til at støtte solceller på byens tage.
Med sit encifrede millionbeløb er puljen ikke enorm, og politikerne har ikke noget overblik over, hvor meget grøn strøm det kan resultere i, anerkender Linea Søgaard-Lidell.
– Det er ikke noget, der redder vores mål om vedvarende energi, men det kan blive et bidrag, siger hun.
Hun betragter puljen som investeringsstøtte, der skal kunne give et blidt skub på en markedsdrevet udvikling.
Det private marked har i højere grad skelet mod marker, enge og store, flade tage på eksempelvis lagerbygninger eller industri. Taget på en etageejendom kan ofte være for ukurant med sine kviste og skorstene til, at der for alvor er god forretning i at etablere solceller.
– Vi vil gerne tilskynde, at man kommer mere med i byerne, siger Linea Søgaard-Lidell.
Projekterne vil i sagens natur blive små, fordi tagarealerne på eksempelvis lejlighedsbygninger tæller få kvadratmeter.
Der er derfor en sandsynlighed for, at Folketinget med puljen støtter en dyrere form for grøn strøm, end hvis man lavede færre, men større projekter.
– Det er helt sikkert, at det er mere ineffektivt at sætte solceller op på etageejendomme i forhold til på en mark eller storskala havvindproduktion, erkender Linea Søgaard-Lidell.
– Men vi synes, det er vigtigt, at man politisk kan sætte mere skub på at få mere lokal energiproduktion.
Pengene kommer fra tidligere klimaaftaler om grøn strøm fra 2022 og 2023.
