Det er uhyggelig læsning, der er kommet frem.
Kriminalitet i militæret.
Det er dem, hvis arbejde det er at passe på os, når sirenerne går.
Eller som bliver sendt ud i verden på missioner for at passe på andre mennesker.
Men nogle gange er der personer inden for militæret, der altså selv bryder loven.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er en årsberetning fra Forsvarsministeriets Auditørkorps, der netop er udkommet, hvor de forbrydelser, der blev behandlet i Forsvaret i 2025, gennemgås.
Blandt andet fremgår den markante korruptionssag, hvor en medarbejder ansat ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse var inviteret på Kong Hans Kælder til en middag med vinmenu af en leverandør.
“Må jeg joine?”
Men der fremgår også en sag, hvor en oversergent belurede en 16-årig erhvervspraktikant, der var i bad.
En erhvervspraktikant er en person, der i en kortere periode er i praktik som en del af 8., 9. eller 10. klasse.
Oversergenten lod den 16-årige praktikant låne sit bad, og mens hun var derinde, åbnede han døren, trak badeforhænget fra og stirrede på hendes nøgne krop, indtil han spurgte, om han måtte “joine”.
Da den 16-årige var færdig med at bade og bevægede sig ud derfra, lå oversergenten i bar overkrop på sengen og spurgte, om erhvervspraktikanten ville blive og se en film.
Oversergenten er blevet idømt 20 dages betinget fængsel med vilkår om 40 timers samfundstjeneste for blufærdighedskrænkelse af en 16-årig.
