Københavns Politi har fået anmeldelse fra skole i Valby. Elever er udelukket fra undervisning i en periode.
Elever fra 9. klasse på en skole i Valby anbragte i weekenden en syrebombe foran en medarbejders private hjem.
Det skriver Ekstra Bladet.
(Artiklen fortsætter under billedet)

På grund af sagen er tre drenge fra klassen udelukket fra undervisningen i en periode, oplyser skoleleder på Hansted Skole Trine Krause Larsen til mediet.
Den ansatte er berørt af hændelsen, og sagen er meldt til politiet.
Syrebomben blev anbragt ved den ansattes dør natten til lørdag. Ingen er kommet til skade.
Københavns Politi oplyser ifølge DR, at de tre 15-årige drenge er blevet sigtet for trusler på livet.
/ritzau/