Folkene bag Roskilde Festival har vokseværk med ny demokratifestival

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Temaet er fremtidshåb, og hvordan man kan omsætte håb til kunst, forskning, demokrati, fællesskaber og konkrete løsninger. Og med et stort antal happenings i år kan festivalen skrive et rekordstort program på plakaten i år.

Fra 1. til 3. oktober løber gruppen bag Roskilde Festivals nyeste festival af stablen.

Her er fokusset i høj grad på fremtidens samfund, og hvordan man kan skabe håb.

Det skriver GRASP Festival i en pressemeddelelse.

Festivalen er arrangeret af Roskilde Festival Gruppen, og for at blive lidt mere konkret ønsker de at samle kunstnere, forskere, politikere, virksomheder og civilsamfund om nye idéer og perspektiver på fremtidens samfund.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.
Se også
Stor festival udsolgt på 55 minutter: Slår sidste års rekord
Se også
Scorede topkarakter på Roskilde: Nu vender de tilbage til Danmark

“Vi tror på, at de dybeste indsigter kommer, når vi tænker sammen. Vi har brug for nye svar på de store udfordringer, vi står overfor, og vi finder dem kun, hvis vi bliver bedre til at engagere og mødes på tværs. Når kunstnere, forskere, virksomheder, civilsamfund og beslutningstagere deler perspektiver, udfordrer hinanden og lytter med nysgerrighed, opstår nye idéer og muligheder. Det er netop den slags møder, vi vil skabe med GRASP. Vi tror på, at kunst, viden og samtale kan bevæge fællesskabet og skabe forandring,” udtaler Signe Lopdrup, direktør i Roskilde Festival Gruppen.

Festivalen udvikles i samarbejde med en bred række aktører fra forsknings-, kultur- og samfundsverdenen.

Festivalen er nemlig et mødested, hvor forskellige fagligheder og perspektiver bringes sammen for at undersøge og udvikle nye idéer om samfundet.

Udvider

Og i år er der altså nyt på tapetet.

For festivalen udvider altså med en ekstra dag, så den nu spænder over tre dage.

GRASP Festival skal ikke kun være for dem, der allerede sidder med ved bordet eller beskæftiger sig med samfundsforandring og -udvikling til daglig. Som uafhængig og almennyttig organisation er det vigtigt for os at skabe rum, hvor mennesker kan mødes om nye idéer og perspektiver på vores samfund. Og at gøre de rum tilgængelige for så mange som muligt. Derfor udvider vi GRASP Festival med en ekstra dag i år,” udtaler Signe Lopdrup.

Af samme årsag lyder billetprisen på 100 danske kroner.

På programmet er der blandt andet samtaler om, hvordan der bedre kan skabes et demokrati med plads til deltagelse.

På GRASP Festival mødes folketingsmedlemmerne Anna Bjerre og Elise Sydendal, kandidater fra klimabevægelsen Jordskred samt Alternativets politiske leder, Franciska Rosenkilde, med forskere og aktivister for at diskutere demokratisk organisering.

Samtidig vil Europa-Kommissionen være til stede, og Fremtidskoalition vil have fokus på fremtidige generationers plads i nutidens beslutninger.

På GRASP Festival kan deltagerne også møde flere stemmer, der udfordrer de etablerede forestillinger om økonomi, håb og samfundsudvikling.

Det er markante debattører som forfatter og ekspert i feministisk økonomi Emma Holten, fransk økonom og degrowth-forsker Timothée Parrique, grundlægger af Hope-Based Communications Thomas Coombes og bæredygtighedsforsker Vasna Ramasar.

Flere store kunstnere indtager festivalen

Kunsten er nemlig en stor del af festivalen, skriver arrangørerne.

Derfor vil Noah Holtegaards installation “Jeg ønskede aldrig at såre nogen” samt kunstprojektet “Vores drømme om i morgen”, der er skabt i fællesskab med unge fra det boligsociale område Taastrupgaard.

Der vil desuden være koncerter med Bisse & Dreamers’ Circus og Døtre.

Det hele løber af stablen den 1. til 3. oktober i Musicon i Roskilde.

Annonce
Annonce
Annonce