Folad landet omgående: Kæmpe krig kan starte om få timer

Om få timer kan det formentlig gå løs, når verden bliver ramt af en ny kæmpekrig. Det sker efter længere tids troppeopbygning i området. Flere lande råder nu deres borgere til at forlade landet omgående

Internationale medier beretter om, at omkring 50.000 amerikanske soldater den seneste tid har samlet sig i området.

Samtidig er to enorme hangarskibe – herunder verdens største af slagsen – sejlet i stilling i nærheden.

Forleden lød det, at USA også fløj en flåde angrebsfly over Atlanterhavet med retning mod Mellemøsten.

Nu sker en ny udvikling, der peger i retning af, at en krig kan starte om få timer.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto af militærfly – Foto: US Airforce

Om få timer kan det måske ikke længere være muligt at evakuere polakker fra Iran, siger Donald Tusk.

Polske statsborgere skal omgående forlade Iran, fordi det i løbet af få timer måske ikke længere er muligt.

Det siger den polske premierminister, Donald Tusk, torsdag formiddag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Forlad Iran straks, og rejs under ingen omstændigheder til landet, siger Tusk.

Ifølge Reuters advarer Tusk om, at en evakuering af polske statsborgere muligvis ikke længere vil kunne lade sig gøre på grund af risikoen for en væbnet konflikt.

Det gælder både inden for få timer eller dage, siger Tusk.

Meldingen kommer, efter USA har oprustet landets luft- og flådestyrker i Mellemøsten markant de seneste dage.

Flere amerikanske medier herunder CNN og The New York Times skriver baseret på unavngivne kilder, at hvis USA’s præsident, Donald Trump, beslutter det, så kan USA starte militære aktioner mod Iran allerede i weekenden.

Præsidenten har flere gange truet Iran med angreb.

Se også
Rammes verden af ny kæmpekrig? Trump raser – ‘Vil gøre noget meget hårdt’

Først var det på grund af de iranske myndigheders vold mod regeringskritiske demonstranter og derefter for at få Iran til at indgå en aftale om landets atomprogram.

USA vil have, at Iran begrænser sit atomprogram. USA er bekymret for, at målet med Irans atomprogram er at fremstille en atombombe. Iran afviser, at det er tilfældet.

En amerikansk og iransk delegation mødtes tirsdag i den schweiziske by Genève til forhandlinger om en atomaftale.

Efterfølgende sagde Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, til iranske medier, at parterne var blevet enige om “vejledende principper”. Det skrev nyhedsbureauet Reuters.

Araghchi tilføjede, at en atomaftale ikke vil blive indgået inden for den nærmeste fremtid, men at vejen mod en aftale var åbnet.

Korte videoer