Priserne på en række fødevarer presses op af global efterspørgsel og begrænset udbud.
Debatten om stigende fødevarepriser fylder meget i både medier og samfund. Forklaringen er sammensat, men i korte træk handler det om, at den globale efterspørgsel stiger hurtigere end udbuddet.
Verdens befolkning nærmer sig otte milliarder, og samtidig øges købekraften i mange lande.
Det betyder, at flere husholdninger efterspørger fødevarer af høj kvalitet, herunder kød, mejeriprodukter og fisk. Når efterspørgslen vokser hurtigere end produktionen, presser det priserne op.
Men en vare er undtagelsen, for fisk bliver umiddelbart ikke dyrere.
Produktionen er udfordret af en række forhold. Krigen i Ukraine har reduceret landets korneksport, handelshindringer ændrer mønstre, og klimaændringer rammer både kakao, kaffe og olivenolie.
Samtidig skaber politiske prioriteringer i EU usikkerhed om fremtidens kød- og mælkeproduktion.
I Norge, hvor der længe har været politisk enighed om at udvikle havbrug, er billedet et andet.
Her ventes en produktionsstigning på cirka ti procent i 2025, svarende til omkring 150.000 tons opdrættet laks og ørred.
Også Skotland, Færøerne, Island og Tyrkiet øger produktionen, hvilket giver et større udbud på det europæiske marked.
Resultatet er, at priserne på laks og ørred nu ligger væsentligt lavere end sidste år.
Udviklingen står i kontrast til prisstigningerne på kød, smør og æg og viser, hvordan globale forhold kan påvirke forbrugernes indkøbskurv forskelligt.