En kvinde har været involveret i et alvorligt uheld, hvor hendes bil er blevet ramt af en flyvende jernstang. Nu søger politiet hjælp i offentligheden til at finde chaufføren.
Det var ellers en helt rolig eftermiddag, der pludselig tog en alvorlig drejning for en 51-årig kvinde. Da hun kom kørende på motorvejen blev hendes bil pludselig ramt af en jernstang, som kom flyvende mod hende.
En lastbil, der kørte foran kvinden, tabte jernstangen, som ramte bilen, som kom kørende lige mod den. Kort efter stod ambulancereddere og politibetjente på stedet og man leder stadig efter chaufføren, som har ført lastbilen.
Det fortæller vicepolitiinspektør Stig Simonsen til jv.dk
(Artiklen fortsætter under billedet)

“Hun fik selvfølgelig et kæmpestort chok og kørte direkte ud i nødsporet. Der kom et stort hul i forruden”, fortæller vicepolitiinspektøren om uheldet mellem Riis og Tørring på Midtjyske Motorvej.
Politiet vil meget gerne høre fra bilister, som har set uheldet og lastbilen, som er kørt derfra. Der er muligt, at chaufføren ikke har opdaget at jernstangen er fløjet af på uheldstidspunktet, men politiet vil alligevel gerne have en snak med ham, lyder det.
“Tænk, hvis jernstangen havde ramt en motorcyklist. Det kunne have haft fatale konsekvenser. Derfor vil vi selvfølgelig gerne i kontakt med lastbilchaufføren”, afslutter Stig Simonsen.