Flykaos i Københavns Lufthavn: Alle afgange til destinationen aflyst

Det franske flykaos har nu ramt Københavns Lufthavn, hvor alle afgange og ankomster er aflyst.

Det er anden dag med flykaosset, hvor flere hundrede tusinde, som skal flyve til eller fra franske byer, bliver påvirket.

Årsagen er, at flere hundrede franske flyveledere strejker i protest mod personalemangel, gammelt udstyr og dét, der ifølge Frankrigs næststørste flyvelederforbund, UNSA-ICNA, er en ”giftig ledelseskultur.”

Aflysningerne rammer også danske rejsende, fordi alle fly til Frankrig fredag er aflyst fra Københavns Lufthavn, skriver TV 2.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arkivfoto

Det er ikke kun din ferie, som er i fare. Hvis du allerede sidder i Frankrig, kan det blive problematisk at vende hjem igen.

Således er også ti ankomster aflyst, så der i alt er tale om 20 afgange og ankomster til og fra Frankrig fredag.

Torsdag blev ligeledes 13 afgange og ankomster til og fra franske byer aflyst.

‘Vi fortsætter med at holde øje med situationen. Vi opfordrer rejsende til at holde øje med deres flyselskab og vores hjemmeside’, oplyser Københavns Lufthavn til TV 2.

Men det bliver værre endnu. Ifølge nyhedsbureauet Reuters vil 300.000 rejsende blive påvirket over de to dages strejke, som betyder, at op mod 40 procent af alle fly i landet er blevet aflyst.

I Frankrig er der også oprør, fordi flyvelederne har valgt at strejke på den dag, hvor alle folkeskolerne i Frankrig går på ferie.

Flixbus fra København er væltet: 20 personer kommet til skade