Flygter i lyserøde shorts: Jagt sat ind efter Wisam

Politiet efterlyser nu den 26-årige Wisam i forbindelse med en alvorlig hændelse. Han beskrives blandt andet som værende iført pink shorts

Har du set manden på nedestående billede? Eller kender du ham?

Så søger politiet lige nu oplysninger, som du måske ligger inde med.

Fredag aften er den 26-årige Wisam El-Debess blevet efterlyst i offentligheden med navn og billede af politiet.

Wasim beskrives som 169 centimeter høj, spinkel af bygnng, iført grå fleecetrøje af mrk. North Face samt pink løbeshorts.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her er den 26-årige mand

Det er Østjyllands Politi, der efterlyser Wisam El-Debess på det sociale medie X i forbindelse med en fangeflugt.

Den 26-årige mand er undsluppet politiet i Aarhus, lyder det.

‘Har du oplysninger af relevans så ret henv. på 114,’ oplyser Østjyllands Politi på det sociale medie X.

Det fremgår af opslaget ikke, hvor, hvornår eller under hvilke omstændigheder den 26-årige flygtede.

Tilbage i 2021 blev Wisam El-Debess også efterlyst offentligt af politiet, da han udeblev for en afsogning af en dom på flere år.

To personer har jagtet en mand iført skimaske på åben gade. Pludselig vendte manden sig om og skød de to. Politiet søger nu oplysninger i offentligheden