Et uheld lørdag eftermiddag har sat gang i det store beredskab.
En lægehelikopter er landet på stedet sammen med politiet og flere ambulancer.
Der har været et uheld i Greve mellem to cyklister. Det fortæller vagtchef Jesper Mortensen ved Midt- og Vestsjællands Politi til Sjællandske Nyheder.
(Artiklen fortsætter under billedet)

“Vi har været til et færdselsuheld mellem to cyklister, der er ude at køre en tur. De kommer til at køre ind i hinanden og vælter”, siger Jesper Mortensen.
En lægehelikopter ankom også til uheldsstedet.
Den ene af cyklisterne blev fløjet afsted med lægehelikopteren og er bragt til Rigshospitalet.
“Han er i kritisk tilstand. Han er væltet og ramt ned på hovedet”, siger Jesper Mortensen, der fortæller, at den anden cyklist ikke havde behov for behandling.
Det var to cyklister, der var sammen ude at køre en tur, da uheldet skete.


