“Flere vinduer er smadret”: Brandvæsen og politi til stede ved lejlighed

Politi og brandvæsen er tirsdag til stede ved en lejlighedsbrand. Der er stor materiel skade på stedet, fortæller Presse-fotos.dk’s udsendte.

“Der er flere udrykningskøretøjer på stedet.”

Sådan lyder meldingen tirsdag middag fra Presse-fotos.dk’s udsendte, der er ankommet ved en brandramt lejlighed.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses et af de ødelagte vinduer på stedet – du kan se flere billeder nederst i artiklen.

“Der har været kraftig ildebrand i en lejlighed i Apotekerhaven, hvor flere vinduer er smadret og der er stor material skade,” forklarer vores udsendte videre om situationen i Holbæk.

Foruden smadrede ruder viser billeder fra stedet, at der er en del sodskader ved indgangen til lejligheden.

Både på facaden foran lejligheden og på døren ses sorte plamager.

Anmeldelsen indløb ved Vestsjællands Brandvæsen klokken 10.48.

Der er endnu ikke meldt noget ud fra officielt hold om lejlighedsbranden.

Person fundet død efter heftig brand.