Flere skud affyret mod lejlighed: Ung kvinde ramt i sit hjem

Nu spørger ordensmagten offentligheden om hjælp.

Natten til mandag blev en ung kvinde ramt af skud.

Ifølge politiet blev der affyret adskillige skud mod hoveddøren i kvindens lejlighed.

Nu spørger politiet offentligheden om hjælp til efterforskningen af sagen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Flere skud blev affyret med denne dør – se flere billeder nederst i artiklen.

‘Vi har brug for vidner i denne forbindelse – og vi hører meget gerne fra borgere, der har hørt eller set noget mistænkeligt omkring kl. 02 på Bystrædet,’ siger vicepolitiinspektør Charlotte Skovby i en pressemeddelelse fra Københavns Vestegns Politi.

‘Vi hører også meget gerne fra borgere, der har overvågningsvideo, som kan vise noget i forbindelse med skudepisoden,’ lyder det.

Skudepisoden fandt sted på Bystrædet i Rødovre klokken 01:59 natten til mandag. Politiet har mandag været på stedet, hvor efterforskningen er i gang.

Kvinden blev kun ramt overfladisk og er ikke i livsfare.

Politiet oplyser i pressemeddelelsen, at man endnu ikke har lagt sig fast på et motiv, og at der derfor efterforskes bredt.

Ligger man inde med oplysninger, kan man kontakte Københavns Vestegns Politi hele døgnet på telefon 43 86 14 48. 

Politiet lukker sygehus efter knivstikkeri: To mænd anholdt