Flere såret i voldsomt angreb: Russerne er gået amok

Illustrationsfoto: Lejlighedskompleks bombet i stykker

Borgmester melder om flere sårede i natlige angreb i Kharkiv

Flere personer meldes natten til lørdag såret i russiske drone- og missilangreb mod Ukraines næststørste by, Kharkiv.

Det skriver byens borgmester, Іhor Terekhov, på beskedtjenesten Telegram ifølge nyhedsbureauet dpa. 

Det fremgår ikke, hvor mange personer der er såret i angrebene.

Tidligere på natten lød det fra borgmesteren, at beboelsesejendomme, lagerbygninger og biler var blevet beskadiget.

Kharkiv ligger omkring 25 kilometer fra den russiske grænse. Byen har i de seneste dage været mål for gentagne russiske luftangreb.