Flere personer bringes på hospitalet efter hændelse i centrum

Tre personer er blevet bragt på hospitalet, efter de var faretruende tæt på at blive fanget i en lejlighedsbrand

Natten til lørdag kunne det have gået grueligt galt.

Pludselig udbrød der brand i en lejlighed på Holbergsfade i det centrale Aalborg – og det var ikke før, at beboerne på etagen over reagerede, at redningsmandskabet blev alarmeret og hastede mod stedet.

“Vi kommer ud til ildløs i en lejlighed oppe på første sal. Der er tre personer i lejligheden, som vi får reddet ud med håndstige på bagsiden af bygningen, og så går vi i gang med at få banket de øvrige beboere op både fra fortrappe og bagtrappe,” fortæller indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab Jakob Schmidt til mediet Nordjyske.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her arbejder beredskabet på adressen, efter der er kommet kontrol over situationen

Da beredskabet ankom til stedet, kunne de hurtigt konstatere, at de tre personer i den brændende lejlighed var vågnet.

De gav sig ifølge Jakob Schmidt til kende ved vinduerne og blev i den forbindelse reddet ud.

Brandvæsenet fortæller, at de tre var direkte truet på livet af branden.

Samlet set blev ti personer evakueret fra den pågældende etageejendom, mens de tre fra den brændende lejlighed blev kørt på hospitalet for kontrol af røgforgiftning.

Branden nåede ikke at sprede sig til øvrige lejligheder, men den ramte adresse er ret ødelagt, lyder det.

Årsagen til branden er på nuværende tidspunkt ukendt.

Der har været kaos på en S-togsstrækning i forbindelse med en personpåkørsel. Billeder fra stedet viser, at ambulancereddere og en læge haster ud til skinnerne.