Danske Regioner advarer om markante ekstraudgifter til uddannelse af sundhedspersonale. Uden statslig opbakning risikerer sundhedsvæsenet at blive økonomisk presset.
Danmark har brug for flere hænder i sundhedsvæsenet – men det bliver en dyr affære. Danske Regioner forventer, at udgifterne til at uddanne nye speciallæger vil stige med omkring 150 millioner kroner årligt de næste år, og kalder nu på statslig medfinansiering.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Danske Regioner.
Baggrunden er et øget optag på både medicinstudiet og de kliniske videreuddannelsesforløb for speciallæger. Ifølge nye beregninger vil regionernes samlede udgifter til videreuddannelse af læger stige fra 8,7 milliarder kroner i 2022 til 12,1 milliarder i 2045.
‘Det er vi nødt til at pege på, når Danske Regioner i disse dage forhandler næste års økonomi med regeringen. For den ekstra uddannelsesopgave forpligter. Vi ønsker at uddanne fremtidens speciallæger bedst muligt, men den slags koster,’ siger Anders Kühnau, formand for Danske Regioner.
Flere studerende kræver flere ressourcer
Det handler dog ikke kun om læger. Også optaget på sygeplejerskeuddannelsen er steget markant – med 13 procent over de seneste ti år. Det betyder flere studerende i praktik og øget behov for oplæring, supervision og lønudgifter på hospitalerne.
Regionerne er hvert år praktiksted for cirka 25.000 sundhedsprofessionelle. Med de politiske ambitioner om at styrke psykiatrien, almen praksis og ældreplejen, peger Danske Regioner på, at udgifterne vil stige yderligere, hvis der ikke følges økonomisk op.
‘Det er en vigtig opgave at sikre samfundet og borgerne til en fremtid, hvor vi fortsat kan tilbyde behandling af meget høj kvalitet. Men alle parter bør være klar over, hvad det koster,’ siger Anders Kühnau.
Koster milliarder
Ifølge en analyse fra Nordic Healthcare Group koster det samlet omkring 6,9 millioner kroner at videreuddanne én læge til speciallæge – heraf går 4,1 millioner til løn og 2,8 millioner til uddannelsesrelaterede udgifter som kurser og supervision. Med et stigende antal uddannelsesstillinger kan udgifterne løbe op i flere milliarder frem mod 2045.
Danske Regioner fremhæver, at de nuværende økonomiforhandlinger med regeringen bør afspejle det faktiske pres på sundhedsuddannelserne, hvis kvaliteten og kapaciteten i det danske sundhedsvæsen skal fastholdes.
