Antallet af akademikere i den offentlige administration er steget markant det seneste årti. Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, som sætter spørgsmålstegn ved, om udviklingen er forenelig med ambitionerne om mindre bureaukrati og større fokus på kernevelfærd.
Analysen viser, at der i 2023 var 52.400 ansatte med lang videregående uddannelse i den offentlige administration – en stigning fra 31.500 i 2013. Det svarer til en vækst på 66 procent over ti år. Hver tredje offentligt ansatte i administrationen har i dag en lang videregående uddannelse, hvilket gør det til den mest udbredte uddannelsesbaggrund i denne sektor.
Hos SMVdanmark beskrives udviklingen som strukturel og i direkte modstrid med gentagne politiske løfter om afbureaukratisering. Det skriver de i en pressemeddelelse.
‘Det her er et wake-up call. Skiftende regeringer har talt om afbureaukratisering i årevis, men det modsatte sker. Vores analyse viser, at Djøf-festen bare fortsætter ufortrødent,’ siger Jesper Beinov, direktør i SMVdanmark.
Han peger på flere konsekvenser ved udviklingen og fortsætter:
‘Udviklingen er problematisk af flere grunde. For det første er de mange kolde hænder dyre i drift. Det her koster milliarder af kroner bare i lønudgifter. For det andet er de kolde hænder en del af et voksende bureaukrati, som vores virksomheder lider under. Og for det tredje så viser udviklingen, at det offentlige opsuger en stigende del af arbejdsstyrken i en tid, hvor mangel på arbejdskraft er et stort problem i den private sektor’
Han tilføjer: ‘Hvis vi skal lykkes med både at styrke vores forsvar, sikre kernevelfærden og skabe bedre vilkår for vores virksomheder, så er det ganske enkelt en bunden opgave at få gjort noget ved denne udvikling’
Nødvendig ekspertise?
I debatten om akademikerandelen i det offentlige har blandt andet fagforeningen Djøf tidligere fremhævet, at akademikere bidrager med nødvendig ekspertise til at løse komplekse opgaver inden for eksempelvis jura, økonomi og planlægning. I en kommentar fra Djøf i Altinget i 2024 blev det fremført, at effektivisering ikke nødvendigvis handler om færre akademikere, men om bedre organisering og klare mål for deres rolle.
Debatten falder ind i en længerevarende politisk diskussion om balancen mellem såkaldte “varme hænder” – personale i frontlinjen som sygeplejersker, lærere og pædagoger – og “kolde hænder”, typisk forstået som administrative medarbejdere og akademikere.
Ifølge Danmarks Statistik er der generelt sket en stigning i antallet af offentligt ansatte med lange videregående uddannelser, hvilket formentlig både skyldes øget specialisering og stigende krav til dokumentation og styring i den offentlige sektor.
