Flere køretøjer involveret i sammenstød på Roskildevej

Tirsdag eftermiddag er der sket et færdselsuheld på Roskildevej, hvor flere køretøjer øjensynligt har involveret – blandt andet en liftvogn.

Flere udrykningskøretøjer er tirsdag eftermiddag ankommet til den trafikerede Roskildevej, der har dannet scene for et uheld.

På stedet er både politi, ambulance og beredskabet til stede nær et kryds.

(Artiklen fortsætter under billedet)

En længere kø har dannet sig på stedet.

Det er helt konkret nær Slangerup, at hændelsen har udspillet sig.

Billeder derfra viser en liftvogn, der bliver kørt fra uheldsstedet på et fejeblad, ligesom en bulet varevogn og en bulet personbil holder i området.

Mandskabet er i færd med at sprede kattegrus ud på asfalten, da der er sket et spild som resultat af sammenstødet.

Skaderne på køretøjerne indikerer, at der er sket en form for harmonikasammenstød. Det er dog endnu ikke bekræftet fra officielt hold, hvad der har udspillet sig.

Vi følger dog sagen og opdaterer, hvis noget nyt kommer frem.

Tirsdag eftermiddag har flere udrykningskøretøjer været til stede ved Søerne i København.