Flere børn svæver mellem liv og død: Nu har politiet nyt efter alvorlig hændelse

Fredag aften er der sket en alvorlig færdselsulykke mellem en elbil og en lastbil. Et niårigt og et 12-årigt barn blev i den forbindelse hastet på hospitalet med livstruende kvæstelser. Nu er der nyt om deres tilstand

Fredag aften kort før klokken 21.00 var der meget alvorlige meldinger fra en motortrafikvej, hvor et sammenstød mellem to køretøjer havde resulteret i livstruende skader på to børn.

Det bekræftede politiets vagtchef Andreas Juul over for Presse-fotos.dk.

“Jeg kan fortælle, at vi er derude. Færdselsulykke mellem en elbil og en lastbil. To i kritisk tilstand. Det er en niårig og en 12-årig – de er blevet bragt til behandling,” sagde vagtchefen tidligere fredag aften.

Nu er der nye oplysninger om de to børns tilstand.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses elbilen efter sammenstødet – se flere billeder nederst

Den alvorlige færdselsulykke skete på motortrafikvejen Rute 30, som også går under navnet Vestvejen. Vejen ligger mellem Korning og Horsens.

Fredag klokken 21.40 er der nye oplysninger i sagen:

‘Opdatering på færdselsuheld Rute 30 Vestvejen, Horsens. Ingen er længere i kritisk tilstand. Vejen kommer fortsat til at være spærret nogle timer ifbm. undersøgelser og oprydning på uheldsstedet,ø oplyser Sydøstjyllands Politi på det sociale medie X.

Billeder fra stedet viste tidligere, at blandt andet en lægehelikopter var landet.

“Jeg har endnu ikke oplysninger på, om køretøjerne er kørt frontalt sammen – eller hvad der nærmere er sket” sagde vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Andreas Juul.

En bilinspektør er ifølge Sydøstjyllands Politi tilkaldt til ulykkesstedet.

En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

Bilinspektøren bliver tilkaldt til ulykker med alvorlig personskade eller død.

Sydøstjyllands Politi har modtaget anmeldelsen klokken 19.53. Underretning af pårørende er igangsat, lyder det.

Presse-fotos.dk følger sagen …

Presse-fotos.dk har modtaget en video, der viser en hård anholdelse af en person på åben gade. Nu svarer politiet på, hvad der ligger bag. Du kan se videoen i artiklen