Natten til søndag pågik en voldsom brand i et rækkehus, der endte med at sprede sig til flere rækkehuse. Onsdag formiddag er politiets teknikere på stedet.
Natten til søndag hærgede en voldsom brand i et rækkehusområde.
På stedet stod flammerne ud af taget og branden endte med at sprede sig til andre rækkehuse.
Onsdag formiddag er politiets teknikere ankommet i området, hvor de tilsyneladende er i færd med at undersøge brandårsagen.
(Artiklen fortsætter under billede)

Ødelagte ruder og afspærringer foran bygningen bærer området omkring Maarupvej og Bredgade i Kolind præg af.
Til Randers Amtsavis fortalte operationschef ved Østjyllands Brandvæsen Steen Bøje i søndags, at flammerne stod ud af taget, da man ankom til stedet.
Østjyllands Politi tilføjer til mediet, at branden spredte sig til to nærliggende rækkehuse.
Dengang lød det også, at man ville være til stede om mandagen med teknikere for at undersøge branden.
Man er dog tilsyneladende ikke helt færdige, siden man onsdag formiddag igen befinder sig ved brandstedet.



