Natten til søndag blev 14 brandfolk kaldt ud til en voldsom brand i et hus, der var helt overtændt.
Ikke mindre end 14 brandfolk måtte natten til søndag rykke ud til en adresse, hvor et hus stod i voldsom brand.
Da meldingen indløb lød det, at huset stod med flammer ud af vinduerne.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det fortæller Lars Reth, der er indsatsleder ved Midtjysk Brand & Redning, til TV Midtvest om den voldsomme brand i Frederiks, der ligger nær Karup.
Indsatslederen forklarer, at man i starten var usikre på om der befandt sig personer i huset.
‘Der var ingen bil i indkørslen, men i starten vidste vi ikke, om der var personer inde i huset. Kort efter blev det så konstateret, at ingen var hjemme, og så kunne vi begynde at slukke,’ lyder det.
Brandfolkene knoklede i timevis ved branden.
Ifølge indsatslederen varede indsatsen fra klokken 02.00 til klokken 05.20. Huset stod dog ikke til at redde.
‘Vi var nødt til at pille hele taget af, og nu er huset helt ødelagt, og kælderen er fyldt med vand,’ fortæller Lars Reth til mediet.
Brandvæsnet kender ikke årsagen til branden, men ejeren af huset er informeret om hændelsen.
Drama ved sø: Redning af personer tager uventet drejning.








