Flammehav æder bil: ‘Kan sprede sig til bygninger’

En kraftig bilbrand har sat gang i en større udrykning og brandvæsenet er i gang med at kæmpe for, at flammerne ikke spreder sig til de nærliggende bygninger.

Tidligt fredag aften har beredskabet fået melding om en kraftig bilbrand og derfor er flere udrykningskøretøjer sendt ud for at slukke branden.

I den indledede melding lød det, at bilen var parkeret tæt ved et hus og derfor var fare for, at flammerne kunne få fat i taget og dermed sprede sig til huset.

(Artiklen fortsætter under billedet)

De kraftige flammer åd sig gennem bilen da beredskabet landede på stedet.

“Meldingen lyder på brand i bil, mange flammer og kraftig røgudvikling. Fare for spredning”, lød meldingen fra Nordjyllands Beredskab inden man landede på Allingdamvej i Hirtshals.

Røgskyerne kunne ses på lang afstand, men en hurtig reaktion fra beredskabet gjorde, at man fik styr på bilbranden.

Det er endnu uvist, hvordan branden er startet.

Samme aften er mange unge mennesker samlet for at fejre 9.klassernes afslutning. Men politiet har nu lukket festen ned, da der har været flere voldsepisoder.