Efter tre års forsinkelse og kraftig kritik trækker bestyrelseslederen sig fra sin post på Filminstituttet.
Den 16. august åbnede Cinemateket officielt dørene til Filmtaget efter tre års forsinkelse og stigende økonomiske omkostninger.
Da Filmtaget blev færdigt, var prisen på prestigeprojektet steget med 307 procent, og det havde kostet flere permanente stillinger på Filminstituttet.
Som følge af forløbet har leder af bestyrelsen for Filminstituttet, Trine Nielsen, nu valgt at træde tilbage fra sin post.
Det meddeler hun i en pressemeddelelse.
‘Meget af konflikten har handlet om den endelig pris på Filmtaget. Der er på nuværende tidspunkt betalt 97 mio. kr. for byggeriet. Ud over dette mener Juul & Nielsen, at de har et tilgodehavende på 68 mio. kr. Dette er Juul & Nielsens krav i voldgiftsagen. Bygherre, Ejendomsselskabet Gothersgade 55, som ejer bygningen og Filminstituttet anerkender ikke Juul & Nielsens påstand om et tilgodehavende,’ skriver hun i sin pressemeddelelse.
Retter kritik mod medierne
Trine Nielsen fremhæver desuden, at bygherres modkrav i voldgiften indebærer et krav på et tilgodehavende hos Juul & Nielsen på omkring 30 millioner kroner.
Dette beløb dækker blandt andet udgifter til udbedring af mere end 60 vandskader, som opstod på grund af utilstrækkelig overdækning, hvilket resulterede i store forsinkelser.
Derudover omfatter kravet også udgifter til mangeludbedring og betaling under tilbagesøgningsforbehold for at sikre, at byggeriet kunne fortsætte.
Den nu forhenværende leder afslutter sin pressemeddelelse med en skarp kritik, der blandt andet er rettet mod medierne.
‘Jeg må konstatere, at visse politikere og medier ukritisk og entydigt tager part i den verserende juridiske tvist. Dette skader bygherres mulighed både i forhandlinger om et eventuelt forlig og positionen i den verserende voldgift. Tonen i hele debatten har været ualmindelig hård, og diskussionen omkring Filmtaget er nu blevet så voldsom og personlig, at jeg ikke ser anden mulighed end at trække mig som bestyrelsesleder. Jeg håber, at det vil betyde, at der kommer ro på sagen, og at den nye direktion kan få arbejdsro,’ skriver Trine Nielsen afslutningsvis.
