Fodboldens Disciplinærindsats har haft travl henover sommeren, hvor der er blevet uddelt flere bøder og tilskuerstraffe til de danske klubber.
Nu er turen kommet til FC Midtjylland, som også må se imod en tilskuerstraf, når de åbner den nye Superligasæson.
Brugen af pyroteknik har nu kostet for klubben, som må lukke halvdelen af C.C.-tribunen til sæsonens første kamp mod OB i Superligaen.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er Fodboldens Disciplinærinstans, der straffer midtjyderne efter at der i hjemmekampen mod Randers FC i afslutningen af sidste sæson blev brugt pyro på lægterne.
‘FC Midtjylland tager klar afstand fra brugen af pyroteknik og ærgrer sig over, at handlingerne fra få personer har konsekvenser for det store flertal af fans, som bakker op om klubben og holdet’, skriver klubben.
Midtjyderne oplyser desuden, at alle med sæsonkort til MCH Arena – herunder C.C.-tribunen – fortsat vil have adgang trods begrænsningen.
Det er den 20. juli, at FC Midtjylland tager imod oprykkerne fra OB.