FC Midtjylland og Viborg FF mødtes lørdag aften i det midtjyske derby på MCH Arena i Herning. Her trak førstnævnte det længste strå.
Der skulle gå 79 minutter inden forløsningen kom, men så kom den også ved en af Superligaens største stjerner.
Her kunne Philip Billing nemlig bringe FC Midtjylland på sejskurs over rivalerne fra Viborg FF, i det midtjyske derby lørdag aften.
Dybt inde i overtiden gjorde Cho Gue-Sung det så endeligt forbi med viborgenserne med en 2-0 scoring.
Med sejren kryber holdet fra heden op på en førsteplads i Superligaen, efterfulgt af både AGF, FCK og Brøndby IF, der dog endnu ikke har spillet i denne runde.
Viborg FF ligger på en 10. plads i den bedste danske fodboldrække, efter lørdagens derby.






