Fatal busulykke kostede mænd livet: Nu melder politiet nyt ud

To mænd mistede livet onsdag i en alvorlig busulykke, der skete på Landevejen i Hornslet.

Langt de fleste, der kom til skade i forbindelse med en alvorlig busulykke onsdag i Hornslet, er blevet udskrevet fra hospitalet.

Det oplyser Østjyllands Politi fredag på meddelelsestjenesten Politi Update.

I ulykken mistede to mænd på henholdsvis 32 og 52 år livet.

Se også
‘Modtog den værste besked’: Nu reagerer far til dræbt i busulykke

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses den ene af de to busser, der var involveret i den alvorlige ulykke – du kan se en video fra området øverst i artiklen.

Yderligere 12 personer var involveret i ulykken, der skete på Landevejen i Hornslet nord for Aarhus, da to rutebusser stødte frontalt sammen.

11 af dem er blevet udskrevet efter at have været på sygehuset. En af chaufførerne er fortsat indlagt til ikke-kritisk behandling.

Fire af de tilskadekomne har haft brug for behandling.

– Østjyllands Politi efterforsker fortsat sagen og har p.t. ikke yderligere, lyder det i meddelelsen fra politiet.

Østjyllands Politi har iværksat en undersøgelse af de nærmere omstændigheder om busulykken.

Se også
Voldsom video: Her gruppeoverfaldes voldtægtsforbryder på Rådhuspladsen

(Artiklen fortsætter under billedet)

De to busser var voldsomt ødelagte – du kan se flere billeder nederst i artiklen.

Det vides endnu ikke, hvad der var årsagen til sammenstødet mellem de to busser. En bilinspektør har undersøgt stedet.

En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

Politiet fik anmeldelsen om ulykken onsdag klokken 09.31.

De to mænd blev erklæret døde, kort efter at politiet ankom til stedet, og flere blev meldt alvorligt tilskadekomne.

/ritzau/

Korte videoer