Farlig episode på dansk folkeskole: Brager ind i musiklokalet

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Det er en fuldstændig vanvittig hændelse, der beskrives som værende meget tæt på at gå galt. Nu deler politiet nye oplysninger i sagen, der mandag chokerede en dansk folkeskole.

Flere udrykningskøretøjer blev mandag eftermiddag kaldt til en folkeskole, hvor en særdeles voldsom hændelse havde fundet sted.

Køretøjerne rykkede ud efter der klokken 14.34 var sket et særdeles opsigtsvækkende uheld, der endte med at folkeskolen blev påkørt.

Ifølge et lokalmedies oplysninger blev der forinden kørt over flere fortov, to græsplæner, ramt et vejskilt og et træ.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arkivfoto af Vestergårdsskolen.

I musiklokalet, som bilen i sidste ende ramte, skulle der have været børn til undervisning, skriver TV 2 Østjylland.

Heldigvis var ingen børn endnu mødt op.

I lokalet befandt der sig dog en musikpædagog, der ifølge mediet slap med mindre skrammer. Pædagogen var dog, selvsagt, meget rystet.

I Østjyllands Politis døgnrapport meldes der nu yderligere ud om hændelsen, der fandt sted ved Vestergårdsskolen i Viby J.

Vågnede efter braget

Ifølge politikredsen var det en 87-årig mandlig bilist, der kørte frontalt ind i muren på skolen.

Bygningen måtte efterfølgende stabiliseres, mens bilen blev fjernet.

Der måtte desuden holdes et særligt øje med brandfare, da der var tale om en elbil.

Politiet skriver, at den 87-årige kom kørende ad Ormslevvej, hvor han ville dreje til venstre mod Skanderborgvej.

Herfra kunne manden dog ikke huske mere, inden han pludselig vågnede med fronten af bilen i muren.

Vidner på stedet har fortalt politiet, at bilen kom kørende op over kantstenen, hvorefter den ramt et vejskilt og et træ og til sidst fortsatte med uændret hastighed over en parkeringsplads. Til sidst kørte den direkte ind i skolens mur.

Den mandlige bilist blev efterfølgende undersøgt på hospitalet, men ingen personer er umiddelbart kommet alvorligt til skade ved uheldet.

Uheldets endelige årsag er endnu ikke fastlagt.

Annonce
Annonce
Annonce