Far til to mister livet: 10-årig dreng ser ham dø

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

En far til to børn er afgået ved døden i en særdeles voldsom ulykke. Et barn kunne blot se på, at manden sad dødeligt kvæstet. Det er uklart, om det var et af mandens to børn, men skolen har nu flere oplysninger i sagen

Først ankom fire ambulancer til den lille landevej sammen med et hav af beredskabsstyrker fra politi og brandvæsen.

Så ankom en akutlægebil.

Og så ankom en lægehelikopter.

Lægepersonalet vrimlede til stedet, fordi meldingerne lød på, at flere personer var alvorligt kvæstet og nogle var i fare for at kunne dø.

Det skete desværre for en 49-årig far til to. Nu melder børnenes skole ud.

(Artiklen fortsætter under billlederne)

Her vrimler lægepersonale til stedet
Her ligger den store skovl på vejen – se flere billeder nederst i artiklen
Se også
‘Fanden gik i mig. Hun var bange. Så hun gjorde, hvad jeg sagde’
Se også
Breaking: Troels Lund Poulsen har store nyheder om kommende regering

Det var tirsdag aften, at den 49-årige mand sad dødeligt kvæstet i sin bil med et 10-årigt barn efter et sammenstød på Haderslevvej ved Skodborg i Sønderjylland.

Den 49-årige mand var fører i en af i alt tre personbiler, der kørte galt, efter en metalskovl fra en gravemaskine lastet på en lastbil blev tabt på vejen.

Han blev meldt død efter at være blevet fløjet på Odense Universitetshospital i en lægehelikopter.

Den 49-årige mand er fra Jels og var far til to elever på Jels Skole.

“Det var en meget, meget tragisk tung dag i går (onsdag red.), hvor både små og store elever samt mange af de voksne var hårdt ramt,” fortæller skoleleder Troels Ravn til TV Syd.

Jels Skole fik onsdag morgen omkring klokken 07.30 meddelelsen om ulykken og skrev efterfølgende ud om den forfærdelige hændelse på Aula, mens et personalemøde også blev holdt, så klasserne kunne orienteres.

“Der var tre-fire voksne i nogle af klasserne, så vi virkelig kunne tage os af de børn, der var hårdest ramt. Og det er det vigtigste i sådan en situation,” siger Troels Ravn til TV Syd.

Han tilføjer, at den 49-årige far var af stor betydning for Jels.

“Det er jo en mand, der har haft et aktivt liv i et lille lokalsamfund og været fodboldtræner og kendt skikkelse og rigtig mange relationer,” siger skolelederen til mediet.

Den 49-årig mand pådrog sig ifølge JydskeVestkysten alvorlige hovedskader under sammenstødet.

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser, at et 10-årigt barn var til stede i samme bil som den 49-årige mand. Det er ukendt for Presse-fotos.dk præcis, hvilken relation barnet og afdøde havde, men den 49-årige har to børn.

I den anden forulykkede bil sad en 52-årig mand fra Skodborg. Han blev efter sammenstødet opereret for indre blødninger, men han er nu uden for livsfare.

I den tredje forulykket bil sad en 33-årig mand fra Nordjylland. Han har ikke pådraget sig alvorlige skader.

Lastbilchaufføren, der kørte med gravemaskinen, som tabte skovlen, er en 27-årig mand fra Give-området. Han blev ifølge Presse-fotos.dks udsendte afhørt ved ulykkesstedet.

Syd- og Sønderjyllands Politi har endnu ikke færdiggjort undersøgelser omkring dødsulykken, og derfor er der endnu ingen sigtede i sagen.

Ulykken blev anmeldt tirsdag klokken 19.28. Haderslevvej var afspærret frem til klokken 23.33.

Her lander lægehelikopteren på Odense Universitetshospital med den alvorligt kvæstede

Annonce

Annonce