Far og søn skynder sig ud af rygende bil: “Den antænder kort efter”

Fredag aften fik brandvæsnet en melding om, at en bil stod i brand på en vej. På stedet står bilen nu helt udbrændt, efter en far og en søn var på vej hjem.

‘Brandvæsnet har været for at slukke den, og bilen er nu helt udbrændt.’

Sådan lyder tilbagemeldingen fra Presse-fotos.dk’s udsendte, der er til stede på den vej, hvor en far og en søn kort forinden måtte haste ud af køretøjet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses den udbrændte bil – du kan se flere billeder nederst i artiklen.

“En far og en søn var på vej hjem, da bilen begyndte at ryge kraftigt. Kort tid efter antændte den og de skyndte sig ud,” fortæller Presse-fotos.dk’s udsendte videre.

Billeder fra Våbensted Byvej i den lille landsby Våbensted på det østlige Lolland viser, at flammer har hærget køretøjet.

Politiet har trukket afspærringsbånd på langs og på tværs af den blå bil, der står efterladt voldsomt udbrændt tilbage på vejen.

Meldingen indløb klokken 18.55 til Station Sakskøbing fra Lolland-Falster Brandvæsen.

Fredag rykkede flere udrykningskøretøjer hastigt ud til en bilforhandler, hvorfra der var indløbet en alvorlig melding om en arbejdsulykke. På stedet var en bil trillet over en mekaniker.