Far og lille søn fundet døde – datter alvorligt kvæstet

En seksårig dreng og hans er far er afgået ved døden. Den niårige datter er alvorligt tilskadekommen.

Mandag aften blev en familie meldt savnet og siden har en stor eftersøgning været i gang. Både politiet og frivillige har brugt de seneste to dage på at lede efter manden, som var forsvundet sammen med sine to børn.

Den 35-årige far, hans seksårige søn og niårige datter var sejlet ud og ikke vendt hjem. Selvom frivillige personer gjorde en stor indsats for at finde de savnede, var det svært at finde frem til jollen, da der var meget tæt tåge.

Det skriver Grønlands Politi i en pressemeddelelse.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

“Senere på dagen blev de tre personer fundet. Den 35-årige mand og hans 6-årige søn blev fundet livløse og blev senere erklæret døde. Den 9-årge pige blev fundet i live, men med behandlingskrævende skader, og blev derfor evakueret til sygehuset for at blive behandlet”, skriver politiet i pressemeddelelsen.

Far, datter og søn sejlede ud fraNarsaq mod Qassimiut i Sydgrønland mandag aften og pigen er blevet reddet, men modtager fortsat behandling.

En stor aktion fra både politiet, frivillige, Arktisk Kommando, flere helikoptere og et fly deltog i eftersøgningen, som ledte til fundet af den forsvundne jolle.

Onsdag er der sket et andet alvorligt uheld, hvor en bilist har påkørt en ladcykel. En kvinde og flere unge børn er kommet til skade i forbindelse med uheldet.