Far kommer med advarsel til forældre i dette område: Mand i hvid varevogn på spil

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

På under tre uger har der været flere tilfælde af børn, der er blevet antastet af fremmede i biler, der tilbyder at samle dem op. Nu er det sket igen.

I et lille lokalområde har der de sidste tre uger været tilfælde af børn, der bliver kontaktet af fremmed mennesker, som tilbyder at samle børn op.

Senest er det sket i fredags, hvor to drenge blev kontaktet ved et busstoppested af en mand i en hvid varevogn, som tilbød drengene et lift.

Den historie har Fyens Stiftstidende bragt i fredags, og lørdag aften har faren til den ene af drengene nu skrevet en advarsel ud til forældre i området.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Illustrationsfoto.
Se også
Stor advarsel til forældre i dette område: Han samler jeres børn op

Det har han gjort i et opslag på facebook i lokalgruppen 5690 Tommerup, som også er der, hvor der tidligere har været fremmede mennesker på spil.

“Vi vil gerne gøre andre forældre opmærksomme på en ubehagelig episode, der fandt sted fredag eftermiddag ved busstoppestedet ved Tommerup Skole,” indleder faren opslaget med og fortsætter:

“Vores søn og hans kammerat, begge 11 år, blev kontaktet af en fremmed mand i en hvid varebil.”

Ifølge faren spurgte manden de to drenge, om de skulle med bussen, og da drengene sagde “ja”, fortalte han, at bussen var brudt sammen, og tilbød derfor at køre drengene hjem.

“Drengene blev heldigvis mistænksomme og valgte ikke at tage imod tilbuddet. I stedet gik de tilbage til skolen, hvor de kontaktede en voksen. På vejen tilbage kom den bus, de oprindeligt skulle have været med,” skriver faren.

“Tal med jeres børn”

Faren skriver, at hændelsen efterfølgende blev anmeldt til politiet.

Samtidig advarer han nu andre forældre i området.

“Vi deler dette opslag for at gøre andre forældre opmærksomme på hændelsen og for at minde os alle om vigtigheden af at tale med vores børn om, hvordan de skal reagere, hvis en fremmed tilbyder dem et lift eller forsøger at få dem med ind i en bil”

Han uddyber:

“Tal gerne med jeres børn om episoden, så de ved, at de altid må sige nej, gå væk og søge hjælp hos en voksen.”

Politiet undersøger sagen

Fyens Stiftstidende har været i kontakt med Fyns Politi om hændelsen fredag.

Tidligere har der været en episode i Vissenbjerg og i Tommerup, hvor episoderne har mindet om den, som de to drenge oplevede fredag.

Fyns Politi fortæller dog til mediet, at det er for tidligt endnu at sige, om der er en sammenhæng mellem de tre episoder.

Politiet undersøger fortsat sagen.

Faren til den ene af drengene afslutter sit opslag i facebookgruppen med:

“Pas godt på hinanden og vores børn”

Annonce
Annonce
Annonce