En mand dræbte ifølge politiet sin ekskone og forsøgte at dræbe deres fælles teenagesøn tidligere i år.
Det var med et knivstik i brystkassen, at en 45-årig mor tidligere i år i år blev slået ihjel foran sin 17-årige søn.
Ifølge politiet var det en nu 56-årig mand, der stod bag drabet. Manden har tidligere været gift med kvinden og er far til drengen, der så sin mor dø.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Manden er dog ikke kun tiltalt for at have dræbt sin ekskone om morgenen tirsdag den 25. marts i et hus på Øvangsvej i Fårevejle Stationsby i den nordvestsjællandske kommune Odsherred.
Ritzau, der er i besiddelse af sagens anklageskrift, skriver, at manden også forsøgte at dræbe sin egen søn på samme tidspunkt.
Ifølge anklagen med manden, blev kvinden opsøgt af ham i sit hjem, hvorefter hun blev overfaldet og stukket med kniv.
Den 56-årige er derfor både tiltalt for drab og drabsforsøg, når han skal på anklagebænken den 16. april næste år under første retsmøde i sagen.
Manden nægter sig skyldig i begge anklager, men sidder varetægtsfængslet.
Sagen kommer til at løbe over fem dage. Der forventes at falde en afgørelse den 22. april næste år.



