Familiemedlem dør juleaftensdag

En mand meldes juleaftensdag afgået ved døden efter en hændelse, der har krævet store mængder redningsmandskab på stedet. Politiet oplyser, at man er i færd med at undersøge stedet

Blå blink er massivt til stede i området, mens både brandvæsen, politi og ambulance hurtigt har taget opstilling omkring huset.

Brandfolk har arbejdet koncentreret med slanger og udstyr, mens politiet har haft en indsatsleder på stedet for at koordinere indsatsen og sikre området.

Ambulancepersonale har ligeledes været fremme og har assisteret omkring fundet af en død mand.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Både ambulance, indsatsleder brand og politi er til stede – se flere billeder nederst

Det er Fyns Politi der sammen med Beredskab Fyn og ambulancetjenesten er blevet kaldt ud til et hus på Ådalen i Nyborg.

Det oplyser politikredsen på det sociale medie X.

Her lyder det juleaftensdag middag, at en mand er afgået ved døden.’

’81-årig mand afgået ved døden i forbindelse med brand i lejlighed i Ådalen i Nyborg onsdag morgen,’ skriver Fyns Politi.

De pårørende er blevet underrettet om dødsfaldet.

De nærmere omstændigheder til branden er endnu ikke kendt herunder brandårsagen, men Fyns Politi oplyser, at det nu vil blive undersøgt nærmere.

Korte videoer