Faldskærmsulykke: Ung mand rammer jorden fra 1000 meter

Faldskærm og nødfaldskærm viklede sig ind i hinanden under 21-årig mands udspring fra 1000 meters højde

En 21-årig mand fra Gentofte er i kritisk tilstand efter en faldskærmsulykke lørdag nær en flyveplads i Danmark.

Manden er overført til Aarhus Universitetshospital, oplyser Andreas Andersen, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, til TV Midtvest.

Ifølge vagtchefen gik der noget galt under udspringet, så faldskærmen og nødfaldskærmen blev viklet ind i hinanden.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Ulykken er sket efter et spring ved Skinderholm Flyveplads nær Herning.

“I forbindelse med udspringet gik der noget med galt med faldskærmene, så faldskærmen og nødfaldskærmen blev viklet ind i hinanden,” fortæller Andreas Andersen, der er vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi til TV Midtvest.

Manden var sammen med en gruppe, da han sprang ud fra 1000 meters højde.

“Det var muligt at tale med ham, før han blev kørt af sted mod hospitalet, siger vagtchefen til mediet.

Politiet har sikret udstyret og skal nu undersøge, om alle forholdene levede op til reglerne.

Den 21-åriges familie er blevet underrettet.

Dropzone Denmark, firmaet bag faldskærmsudspringet, oplyser ifølge mediet i en pressemeddelelse, at ulykken skete i forbindelse med et uddannelsesforløb.

Ejer Peter Svalø oplyser, at den 21-årige sprang på egen hånd, og det er endnu for tidligt at sige, om ulykken kommer til at medføre ændrede procedurer.

Ifølge meddelelsen skete ulykken, da den 21-årige fik viklet foden om en line, da han sprang ud af flyvemaskinen, som havde fragtet ham op i luften.

Det medførte, at faldskærmen kun var to tredjedele bærende, lyder det.

Rema og Netto får konkurrence fra ny kæde i Danmark – mange spår, at det vel blive den billigste lavpriskæde i landet, og du vil kunne spare mange penge