Dansk Folkeparti vil oprette et nyt forskningscenter, hvor politikere skal have indflydelse på, hvem der står i spidsen, og hvilket mindset forskerne skal have. Nu møder forslaget voldsom kritik fra den akademiske fagforening DM, der advarer om et alvorligt indgreb i forskningsfriheden.
Hvor går grænsen mellem politiske ambitioner og fri forskning?
Det spørgsmål er nu havnet midt i en politisk konflikt, efter at Dansk Folkeparti har foreslået at oprette et særligt forskningscenter, der skal undersøge islamistisk infiltration.
Men det er ikke kun centrets emne, der har vakt opsigt. Det er i høj grad også måden, det skal styres på.
(Artiklen fortsætter under billeldet)
Det skriver Dansk Magisterforening i en pressemeddelelse.
Ifølge oplysninger, som partiets Nick Zimmermann har givet til Weekendavisen, skal en politisk følgegruppe være med til at udpege centrets leder. Samtidig skal forskerne have det, partiet betegner som det rigtige mindset.
Det har fået den akademiske fagforening DM til at reagere med en usædvanligt skarp kritik.
Formand advarer: Det er en glidebane af dimensioner
Brian Arly Jacobsen, der er formand for DM Universitet, mener, at politikere gerne må sætte forskningsområder på dagsordenen og prioritere, hvilke emner der skal undersøges.
Men ifølge ham går grænsen, når politikerne begynder at blande sig i forskernes tilgang og de konklusioner, de skal nå frem til.
“Politikere må gerne stille spørgsmål og prioritere forskningsområder. Men de skal ikke bestemme, hvilket ‘mindset’ forskerne skal have, eller hvilke konklusioner forskningen skal nå frem til. For så er det ikke forskning, men politik. Og det er en glidebane af dimensioner,” siger han.
Kritikken retter sig dermed mod det, DM opfatter som en politisk styring af selve forskningens udgangspunkt.
Sammenligner med klimaforskning og skattelettelser
For at illustrere problemet trækker Brian Arly Jacobsen paralleller til andre forskningsområder.
Han spørger blandt andet, hvordan reaktionen ville være, hvis politikerne oprettede et klimaforskningscenter, hvor lederen på forhånd skulle mene, at klimaforandringer ikke er menneskeskabte.
Eller hvis et økonomisk forskningscenter kun måtte have forskere, der var enige om, at skattelettelser altid skaber økonomisk vækst.
Ifølge DM ville sådanne krav med rette blive betragtet som absurde.
Og fagforeningen mener, at det samme princip gælder, når forskningen handler om islamisme og religiøs ekstremisme.
Pointen er ifølge formanden, at forskningen skal kunne nå frem til sine konklusioner uafhængigt af politiske ønsker og forventninger.
Forslaget kommer midt i forhandlinger om forskningsmilliarder
Dansk Folkepartis forslag er fremsat i forbindelse med de igangværende forhandlinger om forskningsreserven.
Dermed er debatten om det nye forskningscenter også blevet en del af en større diskussion om, hvordan Danmark skal prioritere og organisere den offentlige forskning.
DM mener, at politikerne i stedet bør bruge forhandlingerne til at styrke forskningsfriheden og sikre bedre rammer for uafhængig forskning.
“Danmark har allerede alvorlige udfordringer med forskningsfriheden. Politikerne bør styrke den frie og uafhængige forskning. Ikke indføre mere politisk styring af den,” siger Brian Arly Jacobsen.
DM vil ændre rammerne for dansk forskning
Fagforeningen peger samtidig på en række konkrete forslag, som ifølge DM kan være med til at beskytte forskernes uafhængighed.
Blandt ønskerne er flere frie forskningsmidler og højere basismidler til universiteterne.
Derudover ønsker DM større medbestemmelse på universiteterne og en permanent, uafhængig overvågning af forskningsfriheden.
Dermed forsøger fagforeningen at flytte fokus fra det konkrete DF-forslag til et bredere spørgsmål om forskningens vilkår i Danmark.
For konflikten handler i sidste ende om, hvorvidt politikerne alene skal bestemme, hvilke emner der skal undersøges – eller også skal kunne påvirke, hvem der forsker i dem, og hvilket udgangspunkt forskningen skal have.
Det er netop den grænse, DM nu advarer om, at Dansk Folkepartis forslag risikerer at overskride.
