Vanvittigt: Brøndby målmand angrebet med fadøl under derby

Sådan så det ud i Parken under Derby ved målvogter Patrick Pentz.

Under søndagens derby i Parken mellem F.C. København og Brøndby IF blev stemningen så intens, at det udviklede sig til kaotiske scener flere gange.

Flere fyldte fadølskrus blev kastet fra tribunerne og landede tæt på Brøndbys målmand Patrick Pentz, mens han stod foran hjemmeholdets stemningssektion.

Kastene blev dokumenteret af en af Presse-fotos.dks fotografer på stedet, hvor krusene kunne ses flyve gennem luften mod målfeltet. Det skete blandt andet i løbet af anden halvleg, hvor kampen bølgede frem og tilbage, og spændingen på tribunerne voksede i takt med minutterne.

Brøndby var kommet foran 2-1 tidligere sent i halvlegen, og hjemmeholdet jagtede udligningen til det sidste. I tillægstiden fik FCK så tilkendt et straffespark – en mulighed for at sikre ét point i de døende sekunder. Men Patrick Pentz kastede sig til den rigtige side og reddede sparket, hvilket udløste stor frustration hos FCK’s tilhængere.

Kort efter fløjtede dommeren kampen af, men dramaet stoppede ikke dér. Patrick Pentz vendte sig mod FCK-tribunen og bukkede, hvilket fik flere FCK-spillere til at reagere. Det udløste tumult mellem spillerne – særligt mellem målmandsteamene – og endte med, at dommer Sandi Putros uddelte tre røde kort. FCK’s Diant Ramaj og Brøndbys Patrick Pentz og Thomas Mikkelsen blev alle sendt i bad efter slutfløjt.

Både Patrick Pentz og Diant Ramaj fik også et gult kort i løbet af kampen. FCK’eren fik en advarsel for at skubbe til Mathias Kvistgaarden efter Brøndbys føringsmål, mens Pentz fik gult kort for at holde fast i bolden i en situation, hvor FCK havde frispark på kanten af feltet.

Kampen endte med en 2-1-sejr til Brøndby, der dermed tog alle tre point med hjem fra Parken. Den urolige afslutning kan få betydning for de kommende spillerunder, hvor begge holds målmænd nu står til karantæne.

Flere personer er søndag aften blevet anholdt og minimum en er iført en DNA-dragt i et center på Vestegnen.