Få flere penge på kontoen: 170.000 danskere kan nu søge om nyt tilskud

Går du med planer om at isolere, skifte vinduer eller at investere i en varmepumpe? Så er der snart mulighed for at søge tilskud til dit energirenoveringsprojekt.

Den 19. februar åbner Energistyrelsen endnu en gang for muligheden for at søge tilskud fra Energirenoveringspuljen, mens Varmepumpe-puljen åbner den 25. februar.

Det skriver de i en pressemeddelelse og fortsætter:

Så hvis du overvejer at give din bolig en grøn opgradering med fx en varmepumpe, er der gode nyheder. Fra den 19. februar kan du nemlig igen søge om tilskud fra Energirenoveringspuljen, og fra den 25. februar kan du søge om tilskud fra Varmepumpe-puljen. Puljerne giver dig mulighed for at få økonomisk støtte til at gøre din bolig mere energieffektiv eller skifte til en grønnere opvarmningsform.

”Jeg håber, at mange boligejere griber muligheden for at søge tilskud. Et mere energieffektivt hus kan ikke kun reducere dine varmeudgifter fremover, det kan også bidrage til at gøre din bolig mere klimavenlig, skabe et bedre indeklima og gøre dit hjem dejligere at bo i,” siger vicedirektør i Energistyrelsen Iben Møller Søndergård.

Hvor dyr er sådan en energirenovering egentlig?

Lige nu ligger prisen på et få skiftet vinduer ifølge Presse-fotos.dks research på et sted mellem 3000-6000 kroner per vindue.

Når det kommer til en varmepumpe, er der lidt forskelligt at vælge mellem. Etablering af en jordvarmepumpe er en del dyrere end de andre varmepumper, med en pris der typisk er mellem 90.000 og 150.000 kroner.

Den anden mulighed er en luft-til-vand-varmepumpe. Den mulighed er ofte lidt billigere, og koster typisk mellem 70.000 og 120.000 kroner ifølge Presse-fotos.dks research.

Isolering handler selvsagt meget om, hvilken type isolering, hvilken slags væg, og hvor meget væg der skal isoleres. Du kan dog som minimum forvente, at det koster mellem 1.500-2.500 kr. pr. m2 ydervæg – inklusiv arbejdsløn og moms. Prisen afhænger af hvilken isoleringstype du vælger og hvilken tykkelse isolering der vælges.

Hvis du gerne vil udskifte dine vinduer, efterisolere loftet eller lave andre energibesparende forbedringer på din bolig, kan du altså snart søge om tilskud til det fra Energirenoveringspuljen. Og hvis du ikke kan få fjernvarme der, hvor du bor, og gerne vil udskifte din gamle varmekilde, for eksempel et olie- eller gasfyr, til en mere klimavenlig løsning, kan du søge Varmepumpe-puljen.

Varmepumpe? Mange flere kan søge tilskud

Tidligere var det kun boliger med energimærke E, F og G, der kunne søges tilskud til fra Energirenoveringspuljen. Men som noget nyt i år kan du også søge tilskud, hvis dit hus har energimærke D. Ændringen giver mulighed for, at de omkring 170.000 boligejere i denne kategori kan få tilskud, hvis de lever op til de øvrige krav, skriver Energistyrelsen i pressemeddelelsen.

”Det er glædeligt, at flere nu har muligheden for at søge tilskud. Selvom mange boliger med energimærke D allerede er i relativt god stand, kan de godt blive endnu bedre, og mange vil kunne spare penge på varmeregningen og gøre en forskel for klimaet ved at energirenovere,” siger Iben Møller Søndergård.

Så hvis du står og eksempelvis skal købe en varmepumpe, så er det altså bare med at få søgt.

Ny lukkelov truer nu eksistensen for nærbutikker og mindre brugser i Danmark – for blandt andet Coop. Lukkeloven sigter ellers efter at undgå butikslukninger.