Hvordan føles det at vinde flere hundrede millioner kroner i Eurojackpot? Ret blæret, hvis man spørger en mand fra Roskilde Kommune, der fik overtalt Ferrari butikken til at holde ekstraordinært åbent.
Hold da op, en dag det ville være.
Vinde 750 millioner kroner.
Hvad pokker skulle man stille op med alle de penge?
Men det spørgsmål er der heldigvis et svar på.
(Artiklen fortsætter under billedet)

To gange tidligere er det sket, at en dansker har vundet førstepræmien på 750 millioner kroner i Eurojackpot, og Danske Spil har snakket med dem om, hvordan det mon føles.
Det skriver de i en pressemeddelelse.
“Det her er kæmpe, kæmpestort. Tænk sig, at det netop er mig, som sidder med de helt rigtige vindertal, og at jeg er så utrolig heldig at have vundet Danmarkshistoriens største gevinst på trekvart milliard danske kroner,” lød det fra den heldige vinder, der vandt hele 760 millioner kroner på en kupon købt på Trianglen på Østerbro i sommeren 2024.
Ferrari havde lukket – Eurojackpot vinder måtte til Mercedes
To år tidligere var en heldig dansker at finde længere over på Vestkysten.
Dengang skabte det også stor furore i den vestjyske by Blåvand, da vinderen blev annonceret.
“Jeg blev fuldstændig overrasket og rystede over hele kroppen, men det føles fabelagtigt at være så heldig og at kunne sikre familien i mange generationer,” sagde vinderen, der havde spillet Eurojackpot via en kupon i supermarkedskæden Meny i Blåvand.
Og så er der altså gevinsterne, der også kan tage pusten fra de fleste, men altså er lige knap 400 millioner mindre.
I 2021 vandt en mand fra Roskilde Kommune over 310 millioner. Og det skulle fejres med at opfylde en drengedrøm om at blive rigtigt godt kørende:
“Desværre havde Ferrari lukket om lørdagen, så jeg kørte ud til Mercedes i stedet for og lagde en bestilling,” udtaler han og fortsætter:
“Om søndagen åbnede Ferrari så ekstraordinært for os, men det er jo svært at vælge. Men altså. Tænk lige på, hvor stort det er at kunne tage sin søn med til sådan en oplevelse”
“… og lade ham være med til at vælge. Jeg kan slet ikke være i min krop over det,” lød det dengang fra den bilglade vinder, da Danske Spil ringede for at høre nærmere.
Feriebolig i USA
I 2022 ramte en fynbo også plet med førstepræmien i Eurojackpot på 107 millioner. Den kaldte på, at han skulle have noget nyt at bo i.
Eller måske en feriebolig i USA.
“Jeg kigger på en halvstor og halvdyr lejlighed. Den har også elevator, så jeg kan blive gammel i den. Men det kunne godt være, at jeg skulle kigge på et par stykker mere,” sagde manden dengang Danske Spil havde indbetalt pengene på hans konto og fortsatte:
“Måske vil jeg købe noget feriebolig i USA eller Spanien. Jeg når ikke at bruge alle pengene selv, så jeg vil i stedet glæde nogen af dem, jeg holder af.”
Også tilbage i 2012 var der en heldig dansker i Storkøbenhavn, der meldte ud, at han havde passet ekstra godt på sin kupon.
For pludselig opdagede han, at den var hele 135 millioner kroner værd.
“Jeg har haft gemt vinder sedlen i min højre sok, siden jeg fandt ud af det. Jeg havde egentlig spillet, som jeg plejer. Men jeg købte tilfældigt ekstra fire rækker. Det var en af dem, jeg vandt på,” fortalte han dengang og afsluttede:
“Nu skal der laves noget tant og fjas. Jeg overvejer at købe en lejlighed sydpå. Måske skal lejligheden herhjemme skiftes ud med et hus. Og så glæder jeg mig til at investere pengene. Jeg holder i forvejen Børsen, nu bliver det rigtig sjovt.”
Muligheden er der igen tirsdag aften, og håbefulde danskere kan spille med om gigant-gevinsten indtil i aften kl. 19.00.
