EU-direktiv kan true naturen

I jagten på en grønnere fremtid har EU netop vedtaget et nyt direktiv. Eksperter er dog uenige om, hvorvidt det gavner – eller ødelægger naturen

En opdatering af EU’s direktiv for vedvarende energi – også kendt som RED III – forbyder brugen af biomasse fra hedeområder til energiproduktion.

Dansk Skovforening mener dog, at det truer både naturplejen af de danske heder og energisektoren, da store værker over 20 MW ikke længere må bruge denne biomasse.

”Det er nødvendigt at udføre naturpleje på de danske heder, for at de bliver ved med at være heder – fjerner vi ikke løbende træopvækst, vil områderne simpelthen gro til i skov. Og formålet med forbuddet mod biomasse fra heder er jo ikke, at EU ønsker, at vi skal holde op med at have hedeområder i Danmark, men tværtimod at bevare hedelandskabet. Derfor er det i alles interesse, at vi får definitionerne på plads, så vi også fremover kan afsætte den biomasse til energi, der kommer fra naturpleje på de danske heder.”

Sådan siger Frederik Falk-Sørensen, politisk konsulent i Dansk Skovforening i en pressemeddelse.

Morten D.D. Hansen, foredragsholder, biolog og fortaler for vild natur. Hansen er dybt uenig i Dansk Skovforenings standpunkt.

”Jeg synes, det er en komplet idiotisk måde, vi laver naturforvaltning på herhjemme. Vi har så utrolig meget maskinel naturpleje, hvor der bruges maskiner til at vedligeholde og pleje naturområder. Derfor synes jeg, at direktivet er fremragende,” siger Hansen i et interview med Presse-fotos.dk.

Med direktivet strammer unionen bæredygtighedskravene markant, hvor minimum 40 % af energiforbruget skal være vedvarende inden 2030.

Hvorledes dette betyder en grønnere fremtid er endnu uvis.

Stormede scenen i beskidt undertøj: ‘Vi anede ikke, hvad der ville ske’