Etik er grundlæggende for vores tilgang til journalistik og indgår som en hjørnesten i vores medieudgivelsespolitik. Her er nogle vigtige aspekter, der definerer vores forpligtelse til etisk adfærd, korrekt brug af sociale medier og ikke mindst etiske spørgsmål forbundet med vores dokumentation gennem billeder og videoer:
Etisk adfærd: Vores journalistiske arbejde bygger på et fundament af etiske principper og professionel integritet. Vi forventer, at vores medarbejdere opretholder høj etisk standard i alle aspekter af deres arbejde. Dette inkluderer:
- Objektivitet: Vores journalister forpligter sig til at levere objektiv og upartisk dækning af begivenheder og emner.
- Interessekonflikter: Vi undgår konflikter mellem personlige eller økonomiske interesser og vores journalistiske dækning.
- Beskyttelse af kilder: Vi respekterer og beskytter vores kilders anonymitet og fortrolighed, når det er nødvendigt, for at sikre, at vi kan bringe vigtige historier frem i lyset. Dette inkluderer bl.a. anvendelsen af krypterede kommunikationstjenester hvis dette er nødvendigt.
Korrekt brug af sociale medier: I en digital tidsalder er sociale medier en vigtig platform for at dele vores indhold og engagere os med vores læsere. Vi forpligter os til at bruge sociale medier ansvarligt og i overensstemmelse med vores journalistiske integritet. Dette omfatter:
- Respekt for vores målgruppe: Vi engagerer os med vores læsere og lytter til deres synspunkter og bekymringer. Vi udgiver heller ej indhold som ikke er egnet til børn, hvis vi er underforstået med at en ‘SoME’-kanal har disse som målgruppe.
- Transparens: Vi er åbne om vores forbindelser og identitet på sociale medier og undgår at skjule vores tilhørsforhold til vores medie. F.eks. ved implementeringen af vores branding i lokale Facebook-grupper, på instagram og lign.
Dokumentation af billeder og videoer: For at sikre, at vores læsere får et så nøjagtigt billede af virkeligheden som muligt, forpligter vi os til nøjagtig dokumentation af billeder og videoer. Dette inkluderer:
- Umanipuleret materiale: Vores fotografer er indforstået med, at deres foto- og videomateriale skal være så objektivt som muligt, og fungere som overbliksbillede over hændelser, begivenheder mm.
- Kildeangivelse: Vi giver tydelig kildeangivelse for al billed- og videomateriale, der bruges i vores rapportering hvis disse tilhører andre medier.
- Beskrivende information: Vi giver tilstrækkelig kontekst og beskrivende information om billeder og videoer, så vores læsere forstår, hvad de ser, og hvordan det passer ind i historien.