Et år siden dyrevelfærdsaftalen blev vedtaget: Hvor langt er man kommet?

Søndag den 9. februar 2025 markerer etårsdagen for vedtagelsen af dyrevelfærdsaftalen. Men, hvor langt er man egentlig nået?

Den 9. februar sidste år blev regeringen og et bredt flertal af partier i Folketinget enige om 31 initiativer, der skulle løfte dyrevelfærden i Danmark.

Aftalen omfatter både kæledyr, produktionsdyr og fisk.

Derudover er mere generelle tiltag som strafskærpelser og bevillinger til dyrevelfærdsindsatser også en del af aftalen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

I en pressemeddelelse fra Ministeriet for fødevarer, Landbrug og Fiskeri fremgår det, hvor langt man er kommet på det seneste år.

Her står det fremhævet, at Det Statslige Dyrevelfærdsmærke er blevet styrket.

Derudover er der kommet øget og mere målrettet kontrol i staldene og Dyrenes Vagtcentral har fået flere midler.

Næsten en tredjedel af aftalens initiativer er dermed implementeret, og med udsigt til, at op mod halvdelen af aftalens initiativer bliver implimenteret i løbet af kalenderåret.

‘Jeg er stolt over og glad for, at vi nu kan fejre 1-års fødselsdagen for dyrevelfærdsaftalen og ovenikøbet være næsten en tredjedel i mål med implementeringen. Vi har nu bl.a. øget og målrettet dyrevelfærdskontrol med grise og kvæg og sikret flere løsdriftsstalde og en udfasning af bindestalde for kødkvæg. Men arbejdet er langt fra forbi. For vi har fra forskellige sider de senere år set nogle udfordringer med dyrevelfærden. Derfor har det været meget vigtigt for mig, at vi ikke bare fik lavet en bred aftale, men nu også har fået en række af initiativerne ført ud i virkeligheden.’

Sådan lyder det fra minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen.

Det næste halve års arbejde på området, kommer til at indebære tiltag, der skal sikre bedre dyrevelfærd for grise.

‘Det er blandt andet krav om overbrusning, så grisene kan blive kølet ned i de varme måneder, krav om bedøvelse forud for kastration og ikke mindst løse søer i farestalde,’ står det præciseret i pressemeddelelsen.

Derudover har man også udsigt til bedre dyrevelfærd for kæledyr i 2025. Det gælder blandt andet et forbud for ekstrem avl af hunde.

En efterhånden længe ventet modernisering af Køge Bugt Strandpark er under opsejling. Det kræver dog en særlov.