Er Eriksen tilbage? Her er Danmarks trup til de kommende VM-kvalifikationskampe

Tirsdag blev den danske trup til de to kommende VM-kvalifikationskampe offentliggjort. Her var det helt store spørgsmål, om Christian Eriksen var tilbage på landsholdet.

Den 9. og 12. oktober venter der to VM-kvalifikationskampe for Danmark mod henholdsvis Belarus og Grækenland.

Sidstnævnte kamp er på hjemmebane i Parken.

Tirsdag klokken 12 blev Brian Riemers trup til de to kampe offentliggjort af DBU – intet pressemøde i denne omgang.

Det helt store spørgsmål forud for udtagelsen gik på, om Christian Eriksen ville vende tilbage til landsholdet, efter han blev fravalgt ved sidste landsholdssamling.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arkivfoto.

Flere nye navne

Da Christian Eriksens kontrakt med Manchester United udløb i sommers, var hans fremtid længe usikker. Men tidligere i september fandt han sig endelig en ny klub i form af tyske Wolfsburg.

Her sluttede han sig til lidt af en danskerlejr. Udover Christian Eriksen er landsmændene Joakim Mæhle, Jesper Lindstrøm, Andreas Skov Olsen, Adam Daghim og Jonas Wind at finde i Wolfsburgs trup.

Skiftet til Wolfsburg har tilsyneladende båret frugt for Christian Eriksen, og han er dermed blevet udtaget til de to VM-kvalifikationskampene. Det samme er hans holdkammerater Jonas Wind og Joakim Mæhle.

Ud over Christian Eriksen er førnævnte Jonas Wind samt Gustav Isaksen, Christian Nørgaard og Mads Roerslev nye navne i truppen i forhold til de seneste to kampe.

Flere spillere var på forhånd fraskrevne, da de døjer med skader. Det var blandt andet Kasper Dolberg og Andreas Skov Olsen, der ellers ofte er at finde på landsholdet.

Rasmus Nissen Kristensen pådrog sig tidligere på måneden en muskelskade, men han er altså alligevel at finde blandt de 24 spillere på Brian Riemers liste.

(Artiklen fortsætter under infoboksen)

Status i Danmarks gruppe

Efter de to første kampe i VM-kvalifikationen ligger Danmark på en foreløbig delt førsteplads.

Både Danmark og Skotland har fire point og har ikke lukket mål ind, men Danmark har scoret ét mål mere end Skotland.

Mod netop Skotland delte man pointene med et 0-0-resultat.

Tre dage senere ventede Grækenland på udebane. Her vandt Danmark med tre mål.

Den 12. oktober skal grækerne forsøge at tage revanche i Parken.

Skotland skal ligeledes møde Grækenland på hjemmebane, hvorefter de kan blive i landet, hvor de også tager imod Belarus.

Grækenland ligger lige bag Danmark og Skotland på tre point, mens Belarus stadig har deres første point til gode.

I de kommende 11 dage vil hele sportsdanmark stå sammen om at ære landets veteraner. 47 kampe i fodbold, håndbold og ishockey er sat af til hyldesten.