En tidligere skatte- og transportminister viser i et opslag på Facebook sine nye valgplakater frem.
Valgrygterne sværmer om sig hos både politiske kommentatorer og ivrige vælgere.
Og nu puster en socialdemokratisk tidligere minister endnu mere ild til rygterne.
I et opslag på Facebook viser han nemlig sine nye valgplakater frem, der skal bruges til det kommende folketingsvalg.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Den tidligere skatte- og transportminiter Benny Engelbrech er nemlig så småt gået i gang med forberedelserne, så han er klar, hvis Mette Frederiksen skulle trykke på den røde knap.
“Mine naboer i Lysabild har sikkert tænkt: Hvad dælen har Engelbrecht nu købt, siden de paller står i hans indkørsel?”
“Det er bare nogle af de valgplakater, der skal bruges på et eller andet tidspunkt i løbet af 2026,” skriver Engelbrecht med et billede af valgplakaterne bag ham.
Engelbrecht skriver videre, at plakaterne foreløbigt vil blive pakket ud og lagt på lager indtil valgkampen går i gang.
Der skal seneste udskrives valg den 31. oktober i år.
De nylige gode målinger for regeringen har dog fået flere til spekulere, om Mette Frederiksen kunne finde på at udskrive valg før det.
Mandag kom den seneste måling af Voxmeter lavet for Ritzau, som gav regeringen den bedste måling i to år.
Målingen viste således, at Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne ligger til 40,9 procent. Det er dog med en statistisk usikkerhed på 3 procentpoint.
Det er en markant fremgang for især Socialdemokratiet, der for 14 dage siden lå på 19,8 procent og ved mandagens måling var steget til 23,1 procent, skriver Ritzau.
Også Moderaterne må siges at nyde godt af den nye måling, hvor de står til syv procent af stemmerne. Det er næsten en tredobling i forhold til situationen for en måned siden. Her lå det til 2,8 procent af stemmerne.
Det kommer i kølvandet af Grønland-krisen, hvor især statsminister Mette Frederiksen (S) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har været fremtrædende personer for den danske sag.

