Er den ‘røde linje’ udvisket? Minister-melding sår tvivl om Løkkes valgløfte

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Peter Hummelgaard sagde torsdag, at tanken bag formueskatten lever videre i den nye regering. Men i valgkampen afviste Moderaterne-leder at medvirke i en regering, der ville indføre den omstridt beskatning.

Socialdemokratiets forslag om at indføre en formueskat for Danmarks mest velhavende personer var en af valgkampens helt store temaer.

Sidenhen har partiet dog måtte sande, at der ikke kunne findes et flertal for forslaget i Folketinget, og dermed lagt formueskatten i graven.

Men torsdag lød det fra den nyudnævnte finansminister, Peter Hummelgaard (S), at formueskatten lever videre i en ny form med “kloge alternativer” i den nye regering.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Lars Løkke sagde i valgkampen til Presse-fotos.dk, at en formue ikke kom på tale i en regering med Moderaterne. (Arkivfoto)

Hvis man kigger på regeringskonstelationen er formueskat dog noget, der har været vidt forskellige meninger om blandt regeringspartierne, hvor især et parti står som den helt store modstander.

For selv om Lars Løkke Rasmussen gennem Moderaternes levetid har holdt fast i, at midterpartiet skal samle over midten, og at Danmark er bedre tjent med kompromiser end ultimative krav, så lød det i årets valgkamp, at en formueskat var en ‘rød linje’, hvis partiet skulle støtte en regering.

“Man skal være varsom med at trække røde linjer i politik, og det gør vi normalt ikke, men formueskat er en rød linje,” sagde partiformanden til Presse-fotos.dk.

Men ifølge Peter Hummelgaard har formueskatten nu alligevel fundet vej ind i regeringens politik, og dermed kunne det tyde på, at Lars Løkke har måtte gå på kompromis med det ultimative krav, partiet fremsatte.

Presse-fotos.dk ville gerne have spurgt Lars Løkke og Moderaterne, om de er enige i finansministerens udtalelser om, at formueskatten lever videre. Dertil hvordan det stemmer overens med Løkkes udtalelser i valgkampen.

Partiet er dog ikke vendt tilbage på henvendelsen.

Løkke kaldte det for ‘et smart kneb i valgkampen’

Da Presse-fotos.dk talte med Lars Løkke på bagkant af Socialdemokratiets forslag om besktningen, lød det fra Løkke, at det var et ‘smart kneb i valgkampen’ af Mette Frederiksen og Socialdemokratiet.

“Man tegner et billede af, at der er nogle superrige mennesker med privatfly og millionvillaer, og kan de ikke bare afleverer en lille bid af kagen?”

“Men man skal huske på, at bag de mennesker er der nogle kæmpestore danske familieejede virksomheder, som skaber arbejdspladser for Danmark,” sagde Moderaterne-formanden dengang.

Socialdemokratiets forslag handlede konkret om, at man ville beskatte personer med en formue på over 25 millioner med 0,5 procent mere i skat.

I forbindelse med forslaget sagde, at økonom Michael Svarer, at det var en afvejning, om man ønskede mere vækst eller lighed. Her fortalt Løkke klart, at han ønskede væksten.

“Men det er jo ikke sådan, at vi går ind for ulighed. Den skal vi bekæmpe på anden vis,” lød det fra formanden, der pegede på, at man i stedet skulle skabe vækst og et større rådighedsbeløb til at bekæmpe ulighed.

Det er uvist, om den nye form af formueskatten, som finansminister Peter Hummelgaard, taler om, vil skabe vækst eller ej.

I forbindelse med udtalelserne om formueskat sagde han dog ifølge Ritzau, at diskussionen stadig handler om, hvordan samfundet beskatter forskellige typer af indkomst og formue.

Han pegede blandt andet på regeringens planer om at se på beskatning af arv og boligsalg, hvor der er nedsat en kommission, som skal se på sidstnævnte.

Se også
Regeringen: Formueskatten lever videre i ny form

Annonce
Annonce
Annonce