Enorm røgudvikling under bilbrand i villakvarter

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Et større opbud af udrykningskøretøjer er torsdag eftermiddag til stede i et villakvarter i Greve. Flere brandslanger er rullet ud, mens brandfolk iført røgdykkerapparater bekæmper en bilbrand.

Torsdag eftermiddag klokken 14.27 indgik der en melding ved brandvæsnet om en brand i en villa eller et rækkehus.

Billeder fra stedet viser dog, at det er noget ganske andet, der brænder voldsomt – nemlig en bil.

“Der er kraftig røgudvikling,” forklarer Presse-fotos.dk’s udsendte.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Bilen står stærkt hærget på adressen – du kan se flere billeder nederst i artiklen.

Det er et villakvarter på Bredager i Greve, der lige nu er overrendt af politi- og brandfolk.

Den brandramte bils ruder er væk, og brandfolk kan ses benytte brandslanger, der sprøjter direkte ind i bilen.

Senere er beredskabets brandslukningscontainer ankommet.

Den bruges af myndighederne, når der er ild i en elbil.

‘Batteriet i en elbil kan brænde i op til et døgn, så i stedet for at pøse vand på for at nedkøle batteriet er løsningen at give bilen en dukkert,’ fremgår det af FDM’s hjemmeside.

Hvordan den voldsomme brand er startet er for nuværende ikke meldt ud, men vi følger sagens udvikling og opdaterer, hvis noget nyt kommer frem.

Annonce
Annonce
Annonce